BESKRIVELSE AF SAGEN:
Bispegaarden er et 7 etagers passivhus byggeri i centrum af Hjørring. Byggeriet har parkeringskælder med adgang til lejligheder via elevator og trappe. Byggeriet byder på 24 ungdomsboliger på hver 50 m2 i de 2 etager over parkeringskælderen. Disse boliger kan på et senere tidspunkt sammenlægges 2 og 2, hvis behovet opstår. De resterende øvre etager er indrettet som 27 3- og 4-værelses-familieboliger med en størrelse på 106 m² til 112 m².

Alle boliger deler en stor fælles tagterrasse med udsigt over hele Hjørring by.
Bispegaarden er opført som passivhus og opvarmes med fjernvarme. Efterfølgende energimærke overholder BR2020.

RÅDGIVNINGSYDELSER:
Totalrådgivning. Projektering af VVS, ventilation, el og konstruktioner. Energirammeberegninger. Fagtilsyn og byggeledelse.