BESKRIVELSE AF SAGEN:
Klokkelyngen består af 54 nye familieboliger til Aars Boligforening. Boligerne varierer i størrelse og type for bedst muligt at imødekomme forskellige lejerønsker. Der opføres derfor 12 rækkehuse på 78 m2, 12 rækkehuse på 73 m2, 6 rækkehuse på 95 m2, 8 lejligheder på 67 m2 samt 16 to etagers boliger på 110 m2. Målet er at imødekomme behovet for bynære boliger med adgang til grønne arealer og skabe tidssvarende og robuste boliger. Boligerne opføres i flotte, lyse og moderne materialer, og rummene indvendigt fremstår som lyse lokaler med stor gennemsigtighed. Der etableres terrasser i stueplan. Endvidere har 2-plans boligerne dertil overliggende altan.
Boligerne ligger i et naturskønt område ved indfaldsvejen til Aars på Gislumvej i udkanten af Aars by. Boligerne har derved nem adgang til den nyetablerede omfartsvej og gode stiforbindelser til byens indkøbsmuligheder, institutioner med videre. Klokkelyngen er udbudt i totalentreprise, og opdelt i 2 etaper. 1. etape på 34 boliger forventes klar til indflytning i midten af 2022. Anden etape med de sidste boliger forventer klar til indflytning ultimo 2022.
Byggeriet er opført med særlig fokus på kvalitet og driftsoptimering, så driftsudgifterne efter opførelsen er minimale.
RÅDGIVNINGSYDELSER:
Bygherrerådgivning. Udarbejdelse af udbudsprojekt, samt bygherretilsyn under udførelse.