BESKRIVELSE AF SAGEN:
Svanelundsbakken: Opførelse af 100 boliger fordelt i seks punkthuse med tilhørende P-kælder under bygningerne med direkte adgang til lejligheder via elevator eller trappe. Projektet består af fire punkthuse på 7 etager med mellemliggende tagterrasse, et punkthus på 4 etager med mellemliggende tagterrasse samt et 3-etages punkthus.
Lejlighederne i punkthusene er mellem 70-150 m2. Byggeriet er opført i etaper med start i oktober 2011 og sidste aflevering i juli 2016. Svanelundsbakken er opført som passivhus og opvarmes med fjernvarme.
RÅDGIVNINGSYDELSER:
Projektering af kloak, vvs, ventilation, el og konstruktioner. Energirammeberegninger og fagtilsyn. Generel projektopfølgning og medvirken til overholdelse af anlægsøkonomi.