BESKRIVELSE AF SAGEN:
Sundby-Hvorup Boligselskab (tidligere Boligselskabet Østvendsyssel) har indledt arbejdet med at fremtidssikre boligselskabets afd. 83 Skelgårdsvej, beliggende i Asaa by. Formålet er at skabe moderne og sunde boliger, som forventeligt vil appellere til både nuværende og fremtidige lejere.
Bebyggelsen planlægges indrettet med 19 tilgængelighedsboliger. Boligerne nyindrettes med funktionelle planløsninger, særligt i forhold til køkken og bad. I ønsket grad etableres større køkkener med en tidssvarende moderne og funktionel indretning – i halvåben eller åben forbindelse med stuer. Skillevægge fjernes ydermere mellem stuer og køkkener, således der skabes større sammenhæng og bedre lysforhold.
Boligerne på Skelgårdsvej forsynes med individuelle ventilationsanlæg med varmegennemvinding, samt forventes forsynet med ny klimaskærm i form af efterisolerede facader, afsluttet med nye skalmure og nye efterisolerede varmt-tags konstruktioner afsluttet med en ny 2 lags tagpapdækning med fald til nye udvendige tagrender og – i mulig udstrækning – isolerede gulvkonstruktioner.
De installations-relaterede tiltag vil, sammenholdt med den supplerende varmeisolering af klimaskærmen – bidrage til et væsentlig lavere energiforbrug i den enkelte bolig.
RÅDGIVNINGSYDELSER:
Totalrådgivning. Projektering af kloak, vvs, ventilation, el og konstruktioner. Byggeledelse og fagtilsyn.