BESKRIVELSE AF SAGEN:

Renovering og modernisering af de nuværende faciliteter i Hobro Idrætscenter for at gøre rummene åbne og indbydende. Derudover opføres et helt nyt og inspirerende bevægelseshus i forbindelse med den eksisterende hal. Målet er at skabe attraktive og tidssvarende rammer for idrætslivet, samt at det nye bevægelseshus kommer til at tilbyde et varieret udbud af aktiviteter og funktioner, som indbyder til samvær på tværs af brugergrupper. Løsninger som bidrager positivt til energiforbruget prioriteres.

 

RÅDGIVNINGSYDELSER:
Bygherrerådgivning. Ingeniørfaglig bygherrerådgivning, herunder afklaring af funktions- og kvalitetskrav med bygherre/brugere, fastlæggelse af hovedprincipper for konstruktioner, tekniske installationer, indeklima- og energimæssige forhold, samt afklaring af forsynings- og planmæssige forhold samt geotekniske forundersøgelser. Udarbejdelse af udbudsgrundlag for udbud i totalentreprise.