Vi er meget stolte over at have været inde over hele 3 projekter, ud af de 7 valgte, som er indstillet til dette års ”Borgernes Favorit” i Aalborg Kommune:
⭐ Kærholthave, Gu
Opførelse af et moderne og attraktivt seniorbofællesskab. Livet i Kærholthave byder på rig mulighed for at være aktiv og social, da der, foruden de private boliger, er fælles orangerier og et fælleshus med elevator op til en tagterrasse med udekøkken og udsigt til Kongshøjskoven.
Samarbejde: bygherre Dahl&Nygaard A/S, Signatura Architects og Brix & Kamp (Ingeniør)
⭐ Obelhus, Aalborg (Ingeniør)
Transformation af gammel fabriksbygning fra 1938 i Aalborg til 65 moderne, svanemærkede lejeboliger. Under hele renoveringen har der været fokus på at værne om bygningens historie og industrielle præg samtidigt med at efterkomme en høj standard indenfor energiforbrug, indeklima mv.
Samarbejde: bygherre C.W. Obel Ejendomme, C.F. Møller Architects og Brix & Kamp (Ingeniør)
⭐ Steinbeck, Aalborg Øst
Opførelse af 272 boliger fordelt over 15 byhuse og 6 punkthuse. Boligerne er fordelt mellem lejligheder og rækkehuse i 68 – 123 m2 med udsigt til Gigantium og Aalborg Universitet. Steinbeck er opført til at opnå DGNB Guld.
Samarbejde: bygherre Steinbeck A/S, N+P ARKITEKTUR, Akademiingeniør Svend Poulsen A/S, BY+LAND ApS og Brix & Kamp (DGNB Auditor)
/