Det er med den største glæde, at vi kan meddele, at vi igen er blevet tildelt en 4-årig rammeaftale med Himmerland Boligforening! Det betyder nemlig, at vi kan fortsætte det gode og fagligt inspirerende samarbejde i 4 år mere.

Rammeaftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med boligforeningens nybyggerier og renoveringsopgaver. Himmerland Boligforening har i alt valgt 6 virksomheder til rammeaftalen, nemlig Brix & Kamp, Cowi A/S, DAI A/S, ERIK Arkitekter, Norconsult A/S og P+P Arkitekter A/S. Opgaver i rammeaftalen vil komme i miniudbud mellem disse virksomheder.