Brix & Kamp tog i samlet flok på studietur i slutningen af sidste uge – destinationen hed Göteborg. Turen bød blandt andet på et besøg i Wisdome ved Universeum og en 2-timers guidet kanalrundfart, som viste os Göteborg i både solskin og silende regn! Der skulle dog mere end et par regndråber til at slå os ud.

Vi var knap 50 medarbejdere afsted, hvilket rigtig gav os mulighed for at få talt sammen på kryds og på tværs af afdelinger og faggrupper – og særligt at komme hinanden nærmere både personligt og fagligt.

Vi glæder os allerede til næste tur!