Vi er stolte af at kunne dele, at endnu en medarbejder hos os har opnået titlen som DGNB-auditor inden for renovering og nybyggeri!
Christian har gennemført DGNB-auditoruddannelsen sideløbende med projektet Steinbeck i Aalborg Øst, som netop har opnået DGNB Guld.
Steinbeck omfatter 272 lejligheder og rækkehuse med et samlet boligareal på 23.000 m². Gennem hele processen er der arbejdet ambitiøst med krav til sociale, økonomiske og miljømæssige kvaliteter.
Titlen som DGNB-auditor handler ikke kun om at kontrollere krav og dokumentation. Det handler i høj grad om at skabe reel værdi i byggeriet. Rollen kræver solid byggeteknisk indsigt, stærk struktur og evnen til at navigere i komplekse projekter med mange interessenter.
Med endnu en DGNB-auditor på holdet har vi styrket vores kompetencer inden for bæredygtigt byggeri – og står endnu stærkere i rådgivningen og sikringen af DGNB-certificerede projekter fra start til slut.