Denne sommer dimitterede vores el-ingeniør Peter fra UCN med en professionsbachelor i Energimanagement 👏

Peters afsluttende eksamensprojekt omhandlede Energi & Fællesskaber. Projektet modtog en Innovationspris fra Dansk El-Forbund for at være en innovativ måde at tænke energi, besparelser og medarbejderinteraktion ind i processer og optimering.

Under sin uddannelse har Peter løbende kombineret teori med praksis, hvor de sidste 1,5 år har været en kombination af et fuldtids arbejde og -studie. ”Det har været en utrolig lærerig og udfordrende rejse, hvor jeg har fået en stor viden inden for energi og ledelse,” fortæller Peter.

Her fra Brix & Kamp skal der lyde et stort tillykke med den flotte præstation!