Midt i februar begyndte Vivabolig nedrivningen af det gamle højhus på Konvalvej i Aalborg. Efter nedrivningen vil et nyt og tidssvarende højhus blive opført med samme form, størrelse og antal boliger som det gamle. Renoveringen af højhuset er et af de sidste skridt i forskønnelsen af Vivaboligs afdeling 5.
Højhuset bliver derfor på otte etager med i alt 32 boliger, som alle bygges som tilgængelighedsboliger med 2-3 rum. Målet er at skabe gennemlyste boliger, bedre rumlige sammenhænge /åben planløsning, større bad og køkken. Derudover bliver der etableret mekanisk ventilation i alle boliger.
Det nye højhus på Konvalvej planlægges at stå færdig og klar til indflytning i løbet af sommeren 2024.
Bag projektet er bygherre Vivabolig, hovedentreprenør Jorton, Arkitektfirmaet NORD A/S, ARKPLAN og Brix & Kamp A/S. Vi er ansvarlig for projektering af bærende konstruktioner inkl. certificering, elinstallationer, VVS, ventilation og kloak inkl. LAR-anlæg. Energirammeberegninger. Kvalitetssikring. Brandrådgivning inkl. certificering og fagtilsyn.