Vi er stolte af at kunne præsentere Allan Bjerregaard som ny projektchef hos os fra d.1/1-2026!

Med en stærk faglig profil og mange års erfaring indenfor ledelse, bygherrerådgivning og projektledelse, skal Allan være med til at styrke vores rådgivningsydelser og sikre endnu større værdi for vores kunder.

Ansættelsen er en vigtig brik i vores strategi om at udvide og forankre vores rolle som en betroet rådgiver, der kan levere de ydelser vores samarbejdspartnere har brug for.

Samtidig er det planen, at Allan skal være en del af et kommende generationsskifte i virksomheden – med henblik på at sikre kontinuitet, udvikling og langsigtet ledelsesmæssig styrke.

Allan lagde i fredags vejen forbi vores afdeling i Hjørring, hvor han hilste på nogle af sine kommende kollegaer. Der blev også tid til et billede sammen med flere fra partnerkredsen: Bjørn Frederiksen, Anders Langeland Christensen, Morten Christensen og Søren Jepsen. Jacob Munch Nielsen og Marianne Dyring-Olsen kunne desværre ikke deltage, så et fuldtalligt billede må vi have til gode.

Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til at skabe resultater sammen.

Velkommen til holdet, Allan!