Thisted Bolig kunne i går sætte spaden i jorden for første gang til 12 nye almene boliger i Vorupør. Spadestikket blev fejret med besøg af pølsevognen og taler af både formanden for boligforeningens hovedbestyrelse, Lilly Thorsen og viceborgmester Jens Kr. Yde.

Boligerne bliver på 76 og 85 kvm med egen have, som skal imødekomme manglen på lejeboliger både til enlige, til det ældre par og til den unge familie. Boligerne forventes at stå klar til indflytning i 2025.

Udover projektet i Vorupør er Thisted Bolig også i gang med at opføre 11 almene boliger i Nors. Brix & Kamp er totalrådgiver og varetager byggeledelse på begge projekter.