17 lejeboliger skyder for tiden op i Vester Hassing, fordelt på 4 rækkehuse. Ejendomsselskabet Vester Hassing Boligudlejning ApS er bygherre på projektet. De første boliger forventes at stå klar ved udgangen af oktober 2020, og de resterende ved udgangen af 2020.
Sammen med Byggefirmaet Knudsgaard ApS og Arkitektfirmaet Livsværk v. Rene Mallin opfører ingeniører fra Brix & Kamp A/S de 17 lejeboliger, bestående af 5 boliger på 106 m2 og 12 boliger på 85 m2. Redskabsrum og terrassearealer etableres til hver bolig, samtidigt med at området projekteres med parkeringspladser, fællesareal og naturlegeplads.