Fredag blev kransen hejst over den nye daginstitution på Bornholmsgade i Aalborg. Daginstitutionen, som rummer både vuggestue og børnehave, får plads til i alt 110 børn. Arkitekturen skaber en daginstitution i børnehøjde, som ikke alene opfylder børnenes behov, men også omfavner leg og nysgerrighed samt opfordrer til undren.
Byggeriet bliver certificeret efter DGNB guld og DGNB Hjerte. DGNB-certificeringen dækker blandt andet over emner som miljømæssig kvalitet, økonomisk bæredygtighed, social bæredygtighed, teknisk kvalitet og proces. DGNB Hjerte vil sige, at bygningen får et godt indeklima med fokus på luftkvalitet, akustik, belysning og udsyn til uderum. Det gode indeklima sikres bl.a. ved valg af specielle indblæsningsarmaturer med integreret regulering og overvågning. Brix & Kamp står for DGNB-certificering/bæredygtighedsledelse på byggeriet.
Daginstitutionen bliver på 1.135 m2 og forventes at stå færdig i starten af 2023.
Læs mere om projektet her