Der lægges i øjeblikket sidste hånd på Højhuset, Vesterlund i Hjørring, som skal stå klar til udlejning d. 1. juli 2020.

Højhuset har siden 2018 gennemgået en stor renovering – blandt andet en omdisponering af de tidligere 35 boliger samt optimering af fællesarealer. Højhuset indeholder i dag 32 boliger i alt, ligeligt fordelt på 2- og 3-værelses boliger. Alle boliger indrettes funktionelt og bliver boliger, der lever op til gældende krav om pladsforhold, faciliteter og tilgængelighed. Derudover indebærer byggeriet en omfattende facaderenovering, udskiftning af vinduer og installationer samt renovering af køkken og bad.

Bag den gennemgribende renovering af de knap 3000 m2 står et stærkt hold bestående af bygherre BoVendia, bygherrerådgiver Kuben Management, hovedentreprenør Enemærke & Petersen A/S, arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S og Brix & Kamp A/S. Brix & Kamp A/S har stået for totalrådgivning, projektledelse og projektering af alle ingeniørfag.