Sammen med formand Hans Bøyen Christensen og direktør Jens Erik Grøn fra Sundby-Hvorup Boligselskab tog borgmester Mikael Klitgaard i mandags første spadestik til en omfattende renovering af 19 boliger på Skelgårdsvej i Asaa.

De kommende 19 tilgængelighedsboliger nyindrettes med blandt andet funktionelle planløsninger og nyt køkken og bad. Derudover forsynes boligerne med individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding, ny klimaskærm i form af efterisolerede facader og nye efterisolerede varmt-tags konstruktioner mv. – alle tiltag som vil give et lavere energiforbrug i den enkelte bolig.

Boligerne på Skelgårdsvej er støttet af Landsbyggefonden og planlagt til at stå færdigt i slutningen af 2022.