I torsdags rundede Verdos nye kontor- og produktionsfaciliteter, på Østhavnen i Aalborg, en vigtig milepæl med fejring af rejsegilde. Undervejs blev der holdt taler af både Verdos HR-direktør, Margrete Larsen og direktøren fra TL-Byg Jesper Francois Hoffmann.
Den nye bygning bliver på ca. 5.000 m2 og kommer til at indeholde koldt lager, varmt lager, produktion og administration, heriblandt mødelokaler, kontorer, kantine, omklædningsrum mv. Derudover bliver der 2.300 m2 med afsendelse/leveringsareal, parkering og udlejningscontainer. Byggeriet er designet med særlig fokus på arbejdsmiljøet for Verdos medarbejdere, ligesom energiforbrug og bæredygtig anvendelse af materialer har været i fokus. Byggeriet overholder lavenergiklasse 2020.
Projektet går nu ind i sin afsluttende fase, så selve byggeriet kan stå færdigt i starten af 2025.
Bag projektet står bygherre Verdo, TL Byg, C. F. Møller Architects & Brix & Kamp. Gennem hele projektet har Brix & Kamp været totalrådgiver for Verdo – lige fra den indledende dialog og udvikling af projektet, til projektering og udbud