At få energirådgivning kan være mange ting, men en ting er sikkert, det er alt sammen aspekter af samme sag. Det handler om at spare penge og at få et bedre indeklima.
Vi opholder os mange timer i vores bolig, og det er essentielt, at indeklimaet er godt. I huse med dårlige isoleringsforhold kan der være problemer med høje varmeregninger, træk og kulde, eller med fugt og skimmel. Kontakt os, og vi kan blandt andet hjælpe med at undersøge konstruktioner og isoleringsforhold for at finde roden til problemet.
Har du samtidigt planer om andre former for renovering af din bolig? Vi kan også lave en BedreBolig-plan, og styrke dit overblik over renovering, efterisolering og økonomi.
Det kan også være, at du er i gang med at skulle bygge et nyt hus. Så er det vigtigt i god tid at få lavet en energiberegning, så du er sikker på, at bygningen kan overholde kravene i bygningsreglementet. Derudover kan vi også være behjælpelige med at få alt i orden, så kommunen får, hvad de skal bruge for at lave byggegodkendelse.
Tilskud til energirådgivning og -besparelser
Der er flere muligheder for at få tilskud, når du energirenoverer din bolig.
Mange energiselskaber yder tilskud til energibesparelser eller rådgivning om, hvor du kan energiforbedre din bolig.
Er din bolig opvarmet med el, kan du reducerede elafgiften på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året. Det er, hvis din bolig er opvarmet med varmepumpe eller ganske almindelig elvarme.
Endelig er har regeringen indgået aftale om BoligJobordning for 2016 og 2017 i en ny grøn udgave. I BoligJobordningen er mulighed for at få fradrag for en række serviceydelser samt at få fradrag til udvalgte håndværkerydelser med et grønt sigte.
De fradragsberettigede håndværkerydelser er blandet andet isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, solafskærmning og isolering af gulv. Herunder er desuden fradrag i forbindelse med energirådgivning.
De fradragsberettigede serviceydelser er blandet andet rengøring, børnepasning og vinduespudsning.
Den nye ordning giver fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens håndværkerydelser med et grønt sigte (herunder energirådgivning) giver fradrag på op til 12.000 kr.
Læs mere om ordningen her