At købe en ejendom er en stor og vigtig investering i ens liv – vi står derfor klar til at give jer den rette køberrådgivning, som sikrer tryghed i huskøbet.

Glæden ved at have købt drømmeboligen kan blive vendt til ubehagelige overraskelser i form af uventede udgifter. Det kunne være tilfældet, hvis ikke alle skader og fejl i ejendommen er omtalt i tilstandsrapporten. Alternativt hvis sælger har undladt at fortælle om de fejl, vedkommende er bekendt med.

Ejerskifteforsikringen dækker de fejl og skader, der ikke er umiddelbart er synlige. Ofte er det dog sådan, at forsikringsselskaberne undviger erstatninger, hvis fejlene ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller oplyst af sælger.

Brix & Kamp A/S har sammensat en pakke – hvor I får hjælp af en af vores bygningssagkyndige til bedømmelse af husets byggetekniske kvaliteter. Ved køberrådgivning, tager vi en snak om de eventuelle skader på huset, som måtte findes. En skade kan være omfattende og se alvorlig ud, men være relativ billig og nem at udbedre.