BESKRIVELSE AF SAGEN:
Toplærkegården (BoVendia del af afd. 2) er en del af en helhedsplan for Hirtshals Boligforening (nu BoVendia), hvor der var udlejningsproblemer pga. ikke efterspurgte lejlighedstyper (1-værelses lejligheder). Projektet omfattede i alt 119 lejligheder på 9.062 m2 fordelt på 4 bygninger i 3 etager med mellembygninger i 1 etage. Byggeriet reduceres, ombygges og renoveres til 86 lejligheder på 7.704 m2.
Boligerne i Toplærkegården er blevet tilgængelige ved etablering af elevatorer. 42 lejligheder er indrettet med tilgængelighed i lejlighederne (badeværelse og køkkener m.v. er indrettet, så de opfylder venderadier m.v. for kørestolsbrugere) og 28 boliger er gjort rollator-egnede med adgang via person-lift (elevator/lift).
Der er tillige udført et kvarterløft i afdelingens udearealer, således at disse fremstår indbydende og venlige.
Projektet er støttet af Landsbyggefonden.
RÅDGIVNINGSYDELSER:
Totalrådgiver. Projektering af kloak, vvs, ventilation, el og konstruktioner. Byggeledelse og fagtilsyn.